Uden mad og drikke, duer helten ikke!

Når der bliver leget, sunget og tumlet skal der også noget god og fornuftig mad til. Jeg vil derfor dele en lille mellemmåltids opskrift med jer, som vi er meget glade for hjemme hos os.
Opskriften har jeg fået fra Hudeplejecentret i Greve i forbindelse med et kostforløb.
Storm er med i køkkenet og med til at smage på de forskellige ingredienser efterhånden som de bliver hældt i foodprocesseren… åhhh jo, han har både smagt på husk, chiafrø, koksolie og vaniliesukker… det sidste var dog det mest interessante!
Han følger spændt med når alt bliver målt af, talt og hældt op i foodprocesseren. Jeg nyder at have ham med i køkkenet. Jeg er ikke den store kok, så for mig er det fantastisk at have en lille dreng med, som synes det er spændende, hvilket gør madlavningen meget sjovere. Når alle ingredienser er hældt i, får Storm lov til at tænde og slukke for foodprocesseren, imens finder jeg en pande frem og kokosolien som skal bruges der på. Vi snakker om at panden bliver varm. Sommetider sidder han og kigger på at pandekagerne tager farve og andre gange vil han gerne ned og lege.

Så snart første hold pandekager er færdige og nedkølet laver jeg en lille tallerken til ham, som består af 1-2 bananpandekager og lidt frisk frugt og et glas vand. Hvis han leger får han maden over til legen, så han kan gå og små-hygge-spise imens han leger og hvis han vil op på køkkenbordet får han lov til at sidde der og spise imens jeg laver resten af bananpandekagerne.

For mig behøver dette måltid ikke at være et måltid som SKAL spises ved et bord på en stol, det må godt forbindes med leg og hygge og samtidig give sund og god energi.

Her er opskriften:

Bananpandekager

1 banan

2 æg

2 spsk. Fiberhusk

1 spsk. chiafrø

Lidt vanilliepulver

Blend det hele sammen i en foodprocesser

Steg små klatter i lidt kokosolie på en pande. Spis dem som mellemmåltider med lidt frisk frugt.

Jeg laver ofte dobbeltportion, for så er der lidt banapandekager til dagen efter. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ofte også tager et par stykke med på arbejde.

En lille billedecollage af vores lille bananpandekage-proces.

Rigtig god fornøjelse, og velbekomme…

Skriv endelig hvis i har spørgsmål eller kommentarer, tak for at i læste med.

Familiebilleder… i bevægelse

Billeder, mange billeder.
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at dokumentere og tænke tilbage via billeder. Jeg tror, at Storms liv de første halvandet år er dokumenteret via billeder med 2-3 billeder pr dag. Billederne er fremkaldt og sat i album… om jeg har mange fotoalbum i hjemmet? JEP! – her er et lille smugkig på én af hylderne med album…

Hvorfor billeder?
Jeg tror, at min begejstring for billeder stammer fra min egen tid som lille pige. Min mor var god til at få taget billeder af familien ved højtider og mærkedage, og jeg husker da også, at jeg selv havde et børnevenligt kamera som lille pige. Mit kamera blev dog mest brugt til at tage billeder af ynglingshestene fra rideskolen. Dengang, i 1990’erne, havde man én film i et kamera som oftest kunne indeholde 24 billeder. Når alle 24 billeder i filmen var taget, hvilket sagtens kunne tage 2-3 måneder, da man kun tog billeder når der var noget helt bestemt at forevige, skulle man cykle til Bilka for at få billederne fremkaldt. Efter ca. 14 dages ventetid kunne man så cykle tilbage til Bilka for at finde sine billeder i en lille fotolomme blandt tusindvis af andre menneskers billeder. Først dér fandt man ud af:

  • Jo, man var kommet til at lukke øjnene på billedet fra første dag i 2.A.
  • Jo, man havde kigget forbavset på frække fætter Jesper som havde taget blusen over hovedet på det årlige familiebillede, og familiebilledet lignede endnu engang noget fra en komediefilm.
  • og, ups! man kunne overhovedet ikke huske navnene på de fire forskellige brune heste som man havde taget billeder af.

Jeg studerede altid billederne inden jeg overhovedet nåede hjem, for jeg syntes det var så spændende at se hvad der egentligt havde gemt sig i kameraets film. Alle disse billeder blev så efterfølgende sat i rette albums. Der var bl.a. albums til ynglingshestene, et album med skolekammerater og et album, som min mor styrede, som fulgte årets gang. Disse albums blev ofte taget ned fra hylderne og kigget i.
Her er et lille smugkig ind i et af min mors fine albums…

Jeg ønsker selv at kunne give mit barn nogle minder, som han kan kigge tilbage på og spørge ind til når han bliver lidt større. Allerede nu er han utrolig begejstret for billeder og bruger flittigt sit eget lille album. Inde i det album er der billeder af hans nærmeste familie. Vi taler om oplevelser han har haft med de forskellige familiemedlemmer og sætter navne på. Det skaber en genkendelse, historiefortællinger, en dialog og en god sprogudvikling.

Hvordan så mange billeder?
Når hjertet er ved at boble over af kærlighed for ens lille barn, er det fantastisk at man kan gribe sin smartphone, snubbe et hurtigt billede og lægge telefonen væk igen, så man fortsat kan nyde øjeblikket med barnet. Derudover har jeg været flittig til at gemme billeder af min dreng som hans far eller bedsteforældre har taget og sendt til mig over sms, derfor er der hurtigt blevet skabt mange billeder af den lille dreng. Jeg vælger at få de allerbedste, sjoveste og skønneste billeder fremkaldt ca. hvert halve år. Så kan jeg tømme telefonen for billeder og kaste mig ud i nye sjove oplevelser som skaber nye minder og nye billeder, uden at telefonen bliver helt overfyldt.
Men, en ting er selv at tager billeder, hvilket jeg bestemt ikke er nogen ekspert til, en anden ting er at få en professionel til at tage nogle billeder af familien. En professionel har et helt unikt øje for lys, vinkel, stemning og farver, hvilket jeg slet ikke formår når min dreng står øverst oppe på rutsjebanen og synger ”ija ija åhhh”, og jeg er lige dele bekymret for om han skal falde ned, og samtidig mega imponeret over at han har formået at komme helt derop selv, og lige skal forevige øjeblikket via kameraet.

En nærværende ekspert.
Jeg benytter mig derfor, engang imellem, af en professionel fotograf. Jeg har med tiden, og efter brug af flere forskellige fotografer, fundet frem til, at jeg bedst kan lide at kigge på billeder, som er taget i naturlige omgivelser. For mig fortæller et billede en historie, skaber et minde og bliver en stor del af ens hukommelse når man er naturlig, i leg, sig selv, sammen med dem man gerne vil foreviges sammen med og i omgivelser som giver mening at være i. Derfor har vi, denne morgen i maj måned, lokket fotografen med ud i skoven og på stranden, hvilket er nogle omgivelser vi bor lige ved siden af og ofte benytter os af. Fotografen fulgte os rundt på tur og vi skulle hverken tænke på flotte vinkler, den rette opsætning eller om vores dreng nu smilte på det rigtige tidspunkt. Vi skulle bare være en familie på tur, som vi ofte er. Det er der kommet nogle vanvittige gode billeder ud af, billeder som fortæller en historie og har skabt et stort, dejligt og varmt minde…

Fotografen som vi har benyttet os af til disse billeder er Malene som har facebooksiden smukstil by: m e a

https://www.facebook.com/smukstilbymea/

Hun har ved vores fotografering været utrolig sød, nærværende og meget børnevenlig. Hun kan helt klart anbefales. Det er vigtigt, at man finde en fotograf som har en billedestil som man synes om, hvilket man ofte kan se via deres hjemmesider/facebooksider. Derudover er det utrolig vigtigt, at man har en god dialog med fotografen, for at man selv kan være tryg og se afslappet og behagelig ud på billederne. Men også for at fotografen har en ide om hvad man som kunde ønsker og på bedste vis kan opfylde ens ønsker. Jeg vil, i et andet blogindlæg, gå mere i dybden med hvilke forskellige fotostile jeg har haft kastet mig ud i.
Det er i hvert fald ikke sidste gang at vi, som familie, kaster os foran Malenes kameralinse.

Tusind tak fordi I læste med, og husk i er altid velkomne til at komme med kommentarer og spørgsmål.

De grønne madrasser

Kender i det når man bare lige skal et smut i Ikea efter en lille skammel til entréen? Man får lokket manden med med argumentet: “det tager kun en halv time og vi går direkte efter skammel afdelingen”, men fire timer og mange forskellige møbelafdelinger senere går man derfra med tre grydeskeer, en potteplante, et legekøkken, maven fyldt med billige hvidløgsbrød og to grønne madrasser.
Se det kender jeg til… og det var sådan cirka det der skete den onsdag eftermiddag hvor vi fik noget af Storms bedste legetøj med hjem… de grønne madrasser.
Vi havde en forestilling om at madrasserne skulle bruges som underlag til lidt gymnastik og leg, men for pokker hvor kan de bare bruges til så meget mere end det.
Dette er ikke en reklame for grønne madrasser men en vidensdeling om at det findes redskaber rundt omkring i butikker, som kan købes for en billig penge og som kan skabe utrolig meget glæde, selvtillid, kreativ tænkning og fysisk aktiv leg.
Storm startede med at udforske madrasserne i kravlende tilstand. Vi lavede trapper ud af dem, rutsjebane, højt tårn og bilbane. Jeg er altid ved storms side når han skal udforske noget nyt, holder ham i hånden når han skal hjælpes med balancen men derefter trækker jeg mig lidt tilbage og lader ham opleve og lære gennem egen krop.
Jeg har via billederne skabt et lille indblik i hvordan madrassene bruges hjemme hos os, og jeg ved at der findes mange flere muligheder.

Derudover har jeg lavet en ærlig video som viser hvordan Storm udforsker madrassernes muligheder og det ses tydeligt at hans motorik og hjerne arbejder på højtryk.

Rigtig god fornøjelse… i er heldige at have hinanden.

De grønne madrasser vi bruger er købt i Ikea Taastrup. De hedder PLUFSIG Gymnastikmåtte og kostede 199kr pr. madras.

Lille Peter Edderkop

 

Det kan godt være lidt svært at komme i gang med leg, sang og sprogstimulering på puslebordet, hvis man ikke lige er vant til at benytte sig af den slags. Derfor vil jeg vise, at en god gammel klassiker også sagtens kan bruges. Man behøver ikke store musikinstrumenter, den fedeste sangstemme og store fagter.. mindre kan bestemt også gøres. Det vil jeg vise med denne video hvor jeg synger ”Lille Peter edderkop” med fagter. De fagter vi normalt bruger til sangen benytter jeg mig af, men tager dem ned i spædbarn/tumling højde og skaber øjenkontakt.

Tekst + fagter:

”Lille Peter edderkop kravlede op af muren” (edderkoppen, som man laver med fingrene, giver barnet noget at kigge på og lade blikket følge. Det er tydeligt at min dreng er begyndt at efterligne min edderkop med fingrene hvilket stimulerer hans motorik i fingrene).

”Så kom regnen og skyllede Peter ned” (fingrene trommer blidt på barnet, hvilket giver en dejlig og sjov berøring for barnet, og så kan man få et lille grin sammen)

”Så kom solen og tørrede Peters krop” (håndfladerne berører hele barnet, hvilket giver en dejlig og rolig fornemmelse for barnets krop, men uden at det kildrer og bliver for voldsomt)

”Lille Peter edderkop kravlede atter op” (Barnet skal igen følge fingrene med blikket og kan selv øve sig i fingermotorikken)

Kast jer ud i det – I er heldige at have hinanden.

”Inde i den mørke hule”

Jeg vil her præsentere jer for en sangleg, som kan bruges med helt små spædbørn og op til børnene er i børnehavealderen, bare man justerer den lidt undervejs.

Inden jeg præsenterer jer for sanglegen vil jeg hæfte en meget vigtigt viden på, som jeg hele tiden er opmærksom på, når jeg leger og synger med min dreng.

Vi fødes med langt flere hjerneceller, end vi nogensinde vil komme til at bruge. Stimuli fra omgivelserne og især relationen til omsorgspersonerne (mor og far) er bestemmende for, hvilke celler i hjernen som der styrkes og hvilke der vil forsvinde. Hjernen udvikler sig hele livet, men den er meget påvirket af barnets første erfaringer med livet. Det er altså i barnets første leveår at der lagres en hukommelse, som vil påvirke barnet i hvordan det vil møde verden, resten af dets liv. (Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og hjertet af Anni Mortensen) 

Dette gør, at jeg altid er meget opmærksom på, hvordan jeg møder min dreng, hvilket jeg også bruger i denne sangleg.

Sanglegen til spædbørn:

Da han var lille spæd sang jeg sangen for ham, uden at gemme øjnene væk, da øjenkontakten, rytmen, rimene og mit glade ansigt, var det vigtige for ham.

Sanglegen til tumling:

Nu kender han sangen, rytmen og legen. Jeg synger sangen for ham og gemmer kun øjnene væk i kort tid, for derefter at genskabe øjenkontakten. Det er meget vigtigt for mig ikke at skræmme ham! Derfor giver jeg ham et glad bredt smil og et ”Hej” når vi finder øjenkontakten igen. Det hænger sammen med, at han skal vokse op med en tro på at verden og andre mennesker ikke er ude på at skræmme ham for et kort øjebliks grin. Han må godt tro på at mennesker vil ham det bedste og at han altid vil kunne stole på de mennesker, der står ham nært. Derfor siger jeg altid ”Hej” til ham og aldrig ”BØØØHHHH” – hvilket også gælder, når vi leger gemmeleg, fangeleg m.m.

Sanglegen til børnehavebørn:

Jeg bruger også sanglegen i mit arbejde med børnehavebørn. Der nyder børnene, hvis de kan få lov til at kravle under bordene på stuen og så synger jeg fx:
…ved i hvad jeg tror det er hundene der bor inde i hulen
Så kommer børnene frem med store grin og siger ”vov vov vov”. Så kan man justerer legen med alle mulig forskellige dyr, og på den måde følge børnenes spor alt efter hvilke dyr de er optaget af i lige den periode. Det kan dog være en udfordring når vi skal finde frem til hvad en giraf og kålorm siger…

Inde i den mørke hule:

Inde i den mørke hule,
pusler det en lille smule,
ved du hvad jeg tror,
det er mor der bor,
inde i hulen

Rigtig god fornøjelse – I er heldige at have hinanden.

5 ting, som du ikke vidst ville blive væk før du fik et barn, – og hvor du fandt det!

  • Låget til saftpresser (citronpresser)! Jeg nyder at kunne presse en appelsin nu og da til min drengs smoothie samt til min mand og jeg, når vi lige har brug for et ordenligt skud C-vitaminer. Min dreng er meget glad for appelsiner og har ofte siddet på køkkenbordet og spist appelsin imens jeg har presset juice. En dag kan jeg ikke finde låget til min saftpresser… det er ikke fordi vores køkkenskabe oser af orden så jeg kigger godt efter både oppe og nede og helt inde bagved, men nej, intet låg. Jeg må altså i gang pr. håndkræft.

I vores køkken har vi en anden skuffe, som er i børnehøjde, med bæreposer. Det bliver ofte noget rod med de poser og når vi ikke kan lukke skuffen mere for poser, som sidder i klemme, folder vi dem pænt sammen og ligger et par stykker ud i vores bil, så vi har nogle til indkøb. Denne morgen kigger min mand på mig med et spørgende blik, mens han løfter låget til saftpresseren ud af poserodet. ”Ahhaaaa” udbryder jeg, ”der var låget!”. Mon ikke vores lille søn har haft en finger med i spillet, da han både er glad for saftpresseren og skuffen med bæreposer.

 

  • Tid! Tid er noget underligt noget… sommetider kan tiden gå meget langsomt og andre gange kan den gå hurtigt. Men efter jeg har fået et barn er tiden ikke kun gået hurtigt, den er simpelthen blevet væk! Vi kan stå op, skifte en ble, sætte os og spise morgenmad og vupti… en time er gået! En time hvor vi også skulle have haft tøj på, børstet tænder, pakket tasken og været på vej ud af døren henholdsvis til vuggestue og på arbejde. Men, nej… når man sidder og spiser havregrød sammen sker der åbenart bare noget med tiden, den bliver væk! Og det er desværre ikke lykkedes mig at finde frem til hvor den forsvinder hen. Hvis nogle af jer har et bud, modtager jeg med kyshånd.

 

  • Små badedyr til badekaret! Man skulle ikke tro at sådan nogle plastikdyr selv kan bevæge sig, men det tror jeg faktisk godt at de kan… Jeg køber et lille net med plastikbadedyr ca. hvert halve år og så bliver de gamle smidt ud så vi ikke risikerer at der gror mug og andre ubehageligheder inde i dem. Jeg er, synes jeg selv, meget omhyggelig med at få de gamle badedyr smidt fint i skraldespanden inden de nye bliver pakket frem. Når min lille dreng så skal have sit aftenbad efter en dejlig aktiv dag med jord under neglene finder jeg kassen med legetøj/badedyr til badekaret frem og finder tre skeer og en kop! Det har min lille dreng en fest over at lege med i badekaret så han lider ingen nød over at badedyrene har forladt deres kasse. Få dage efter finder jeg så badedyr under sengen, i mit tøjskab, i min drengs skuffer med legetøj inde i stuen og under skabet i badeværelset… det er altså nogle meget aktive badedyr vi har her hjemme og sommetider kan jeg også se at nogle af dem egentlig er fra forrige parti af badedyr!

 

  • Mad! Min mad var engang min… det er den ikke mere. Min søns livret er det, jeg spiser, og så har jeg bare at dele. Da min søn begyndte at spise mad sammen med os ved spisebordet var han meget interesseret i det, der lå på min tallerken, også selvom at han havde det samme på sin tallerken. Han er dog ved at forstå nu at vi spiser det samme mad, fra de samme gryder som er lavet i det samme køkken. Men, for få måneder siden kunne jeg stadig lige tage mig et lille knækbrød, spise en lille chokolade eller bare åbne køleskabet for at se hvad vi skulle handle ind. Det er slut nu! Altså medmindre at jeg er frisk på at sønnike lige skal smage, have en rugbrødsmad eller pege på de bagerste madvarer i køleskabet og undersøge dem. Vi har en dreng som er god til at spise, hvilket er helt fantastisk, men det gør også bare at vores mad er… væk! Jeg finder det dog dagligt i hans bleer i en lidt mere brugt variation…

 

  • Min baby! Jeg har fået sætningen, ”tiden går stærkt, nyd din baby!”, af vide mange gange, men folk fortæller ikke den fulde sandhed… Jeg sad og nussede min lille baby og lyttede til ”gugu gaga” lyde, så blinkede jeg, og da jeg åbner øjnene igen løber der en stor tumling rundt med låget til min saftpresser i den ene hånd, et badedyr i den anden hånd og siger ”mor mor, mad mad”! Jeg er stolt, glad og elsker det dejlige lille mennesker. Men min baby er væk! Pist væk! Halvandet år efter jeg fødte en lille sårbar baby har jeg nu en stærk, modig tumling som har sin egen mening, som slet ikke har tid til at sidde og kramme med mig hele dagen og som er vokset 6 størrelser i tøj!

Hvordan Netto skærpede mine sanser!

Hvordan skal jeg kunne sætte mig ind i hvordan i som nybagte forældre har det når i skal prøve nye aktiviteter som fx. stimuli, motorik og leg…. Jo, det skal jeg fortælle…

Den farlige Netto tur

Da jeg blev forældre til min lille søn skete der det at jeg kunne se ALLE farer i verden, og jeg mener ALLE. Jeg ved ikke om det var en ekstra sans som lige poppede op eller om jeg bare blev en almindelig beskyttende mor, men i kan tro alt blev overvejet, observeret og tænkt meget grundigt igennem. Jeg kan huske da jeg valgte at trille i Netto med min lille søn første gang. Det tager ca. 5 minutter fra mit hus at gå til Netto, men alligevel var jeg meget tæt på at skrive til kommunen om de dog ikke kunne sørge for at fortovet blev lavet, for det var da fuldstændigt i udu. Jeg følte at barnevognen bumbede afsted og at sønnike både fik piskesmæld og blev rundtosset af at ligge nede i barnevognen på grund af alle de ujævne og kantede fliser. Det lykkedes os dog at komme til Netto uden han led overlast. Men hold da fast, hvor kan Netto være en potentiel fare for en lille baby i en barnevogn, når man er nybagt mor. Da vi trillede ind i butikken og jeg stod ved grøntafdelingen og overvejede om det overhovedet var så vigtigt at min mand og jeg fik mad, hørte jeg en mand hoste! Hoste!… Lige her i Netto hvor jeg har min lille søn. Kunne han dog ikke blive hjemme, når han nu tydeligvis var så syg, han skulle da i hvert fald ikke stå lige her i Netto og smitte min lille søn med alverdens sygdomme. Vi vovede os dog stille afsted efter de mest nødvendige varer, dog i en stor bue uden om den hostende mand. Men, så mødte vi en dame! En dame!… som var meget interesseret i at se hvad det var for en lille baby jeg havde i den sprit nye barnevogn. Da hun var lige ved at kigge ned til ham, smilte jeg forsigtigt til hende og sagde ”han sover, shhh” og trillede så hurtigt op til kassen. Kassen!… som lige pludselig larmede, bippede og båttede højere end nogen Netto kasse nogensinde havde gjort før. Sikke en larm! Og hvordan skulle jeg både holde mit jerngreb i barnevognen samtidig med at jeg skulle betale. Det måtte da være traumatisk for min lille søn at ligge nede i barnevognene og høre al den larm som han jo ikke vidst hvor kom fra! Det lykkedes mig dog at få betalt, vi kom ud af butikken, trillede hjem over det ujævne fortov og kom sikkert ind i vores trygge hus, hvor Netto-oplevelsen lige skulle fordøjes arm i arm… Eller jeg skulle lige fordøje oplevelsen og forstå mine skarpe nye sanser, for min lille søn havde ligget trygt, varmt og godt og havde intet bemærket udover tryghed og lidt frisk luft.

Jeg kan i dag grine af oplevelsen og det skal også siges at sønnike og jeg nu kan tage i Netto helt uden problemer og traumatiske oplevelser. Men, det er en oplevelse som er med til at definere mig som mor og som gør at jeg kan sætte mig ind i hvordan det er for nybagte forældre, som har samme skarpe advarselssanser, som mig.

Derfor forsøger jeg med denne blog at give en forudsigelighed og et indblik for de nye forældre i hvem jeg er og hvad stimuli, motorik og leg er for noget.

– Tak for at du læste med,  i er heldige at have hinanden.

Sko min pony… til baby salme sang

Denne sang/leg lærte jeg at kende da jeg gik til baby salme sang med min lille dreng i Hundige kirke. Når jeg i mit første blogindlæg fortæller, at jeg har søgt inspiration, viden og ideer hos dygtige og kompetente folk skal baby salme sang bestemt nævnes. Jeg ved, at utrolig mange kirker rundt omkring i landet tilbyder gratis baby salme sang for nybagt forældre og deres lille baby. Min dreng og jeg gik i Hundige kirke.

– Find din lokale kirkes hjemmeside eller telefonnummer og forhør dig om ikke også den har baby salme sang.

Det er 45 minutters oplevelses tid hvor baby og forældre oplever sammen… ingen snak, forstyrrende telefoner, skærme eller spørgsmål. Det samme repertoire hver gang, hvilket giver genkendelighed, forudsigelighed, en masse gode sange og lege som man også kan bruge i hjemmet og en hyggelig stund hvor man møder andre nybagt forældre og lige komme lidt ud af sit eget hus. – og så er det gratis! Vi havde dog en lille ordning hvor vi skiftedes til at tage brød med til bagefter, men det er jo meget billigt sluppet.

Hvorfor vælger jeg at fremhæve lige præcis denne leg/sang som den første i min blog, jo, det er der en meget god grund til. Legen/sangen handler om berøring og kontakt… en forældres blide berøring af baby og kontakten mellem forældre og baby.

Berøring:

Evnen til at mærke berøring, vores følesans, udvikles allerede i 9. forsteruge. Berøring er det første ”sprog” i kommunikationen med andre og hudkontakten er helt fundamental for barnets udvikling. Du har nok hørt sætningen ”hud mod hud” hos både jordemoder, på sygehuset og hos sundhedsplejersken. Det handler om berøring… I kommunikationen til andre er barnet helt afhængig af berøring indtil sproget er udviklet. Vi skal derfor mærke og røre vores små babyer. Lidt groft sat op kan jeg nævne et citat jeg har hørt under min undervisning indenfor neuropædagogik og neuropsykologi ”Hvis du ikke rør mig, dør jeg”.

Kontakt:

Jeg fik som nybagt mor konstant af vide af sygeplejesker og sundhedsplejersken at jeg skulle kigge min baby dybt i øjnene og holde øjenkontakt. Jeg kan huske at min sundhedsplejerske kontrollerede om min søn og jeg havde øjenkontakt, og jeg forstår virkelig godt hvorfor. Den kontakt man har når man kigger hinanden i øjnene er uvurderlig. Jeg har derfor masser af øjenkontakt med min søn, også når jeg laver legen/sangen. Jeg kan på den måde aflæse ham – synes han stadig legen er sjov, kan jeg kilde ham lidt, skal jeg bare nusse blidt, gider han ikke, skal jeg stoppe legen, skal jeg lave legen på en lidt anden måde – Det giver os en sammenhørighed. Han er ikke i tvivl om at jeg til en hver tid vil reagere på hans signaler hvilket er hans måde at kommunikere på.

Sangen:

Men, hvorfor kan man så ikke bare have øjenkontakt og nusse baby? Hvorfor skal man have sangen med? Man kan sagtens nusse og have øjenkontakt med baby, men ved at sætte ord, rytme og rim på lærer baby, efter få gange, forudsigeligheden i sangen og i får dermed en fælles leg. Baby vil lærer at denne sammenhæng af ord og med denne rytme, jamen så, betyder det en hyggelig nusseleg med klap, smil og øjenkontakt.

Vi har ofte brugt sangen/legen på puslebordet. Der kan jeg lynhurtigt mærke om han har lyst til at blive nusset om eller om vi bare skal have den der ble skiftet i en fart. Sommetider tager jeg lidt creme på fingrene og så bliver hans små tæer og fingre også smurt ind samtidig med at vi synger/leger.

Her kommer den fulde tekst som jeg har lært den:

Sko min pony sko min hest, hvilket søm mon sidder bedst? (klap på håndfalden eller under fodsålen)

Er det det (nuller en finger eller tå)

Er det det (nuller en finger eller tå)

Er det det (nuller en finger eller tå)

Er det det (nuller en finger eller tå)

Næææ, det lille søm sidder aller bedst (nuller en finger eller tå)

Tji tjo tji tjo tji tjo tji (bøje strække ben, vrikke med hånden eller find selv på noget som i synes er sjovt)

Forfra med næste hånd eller fod. – Hvis baby er med på legen – se blogindlægget Retningslinjer

Kom meget gerne med fortællinger om hvordan DIN lille baby tager imod sangen/legen og tøv endelig ikke med at kontakte mig hvis der opstår spørgsmål eller tvivl.

Rigtig god fornøjelse – I er heldige at have hinanden.

 

 

Den vigtige forforståelse

Inden jeg kaster mig selv, jer og jeres dejlige babyer ud i alle mulige øvelser, er det vigtigt for mig at i har en forforståelse for hvad der ALTID skal være i fokus. Jeg vil skrive et sæt retningslinjer som man, som den voksne forældre, altid skal huske på og have med i alle øvelser og lege.

Først og fremmest… Mine øvelser og blogindlæg vil være præget af mit pædagogiske syn.

Retningslinjer:

  • Babyer udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo, lad vær med at sammenligne din baby med andres eller de børn du har i forvejen. Nogle udvikler sig hurtigt motorisk, nogle er hurtigere til at udvikle sproget og andre babyer har bare brug for lidt mere tid… giv dem tid!
  • Respekter de signaler din baby sender når du leger, synger og tumler med din baby. Det er ikke altid at baby er klar på leg og sang, der kan være tænder på vej, sygdom, træthed eller sult… og igen… når baby inviterer dig til leg og sang så grib nuet og hyg jer!
  • Der skal altid være øjenkontakt. Selvfølgelig kigger vi ikke hinanden dybt i øjnene konstant, men der skal være en øjenkontakt on/off så man er sikker på, som voksen, at baby er klar på hvad der skal foregå og at baby har set hvem det er som er ved at tumle og lege med baby.
  • Tving aldrig bevægelserne igennem, alle øvelser skal være sjove og smertefrie. Giv baby tid til at følge med i øvelserne. Det er ikke altid at baby er klar på at bøje og strække benene i det tempo vi sætter for dagen, så må man sætte tempoet ned så muskler led og knogler kan følge med og blive motioneret korrekt.
  • Tal opmuntrende til din baby under alle øvelserne, det vil øge din babys interesse for legen. Baby fornemmer meget mere end vi går og tror, så hvis mor/far er begejstrede og glade bliver baby begejstret og glad og synes at ”det der bevægelse, det er da meget sjovt”.
  • Stop øvelsen hvis din baby begynder at græde eller vride sig. Prøv igen senere eller en anden dag.
  • Kontakt professionelle, ved bekymring eller mistanke om fysiske eller psykiske udfordringer eller skader.

Hvis der er nogle retningslinjer du tænker jeg har glemt, må du meget gerne skrive dem til mig. Jeg vil så hjertens gerne lytte til dig.

Og når alt det er sagt, vil jeg bare sige rigtig god fornøjelse til dig og din baby. Nyd tiden sammen – i er heldige at have hinanden.

Velkommen til – til både dig og mig

Jeg vil starte med at give dig hånden og sige velkommen til.

Hej! Jeg hedder Louise og er uddannet farmakonom, gymnastik- og svømmeinstruktør og pædagog med speciale indenfor krop og bevægelse. Velkommen til min blog som vil indeholde information, ideer, vidensdeling og historier om det jeg virkelig brænder for stimuli, motorik og leg med vores små børn. Hvorfor brænder jeg for dette emne og hvorfor er det så vigtigt for mig at dele det med dig!? Jo, det vil jeg fortælle…

Jeg fik i 2016 min dejlige søn. Jeg oplevede på egen krop hvad det vil sige at sidde med et lille, nyt og uspoleret menneske og bare gerne ville give det den allerbedste start på livet. Når min søn havde sovet en skøn lur, fået sin mælk og vi havde pludret og kigget hinanden dybt i øjnene ønskede jeg at finde den allerbedste leg eller aktivitet for ham. Ikke bare en tidsfordrivende og ligegyldig leg… Nej! En leg som gav ham noget! En leg som fx

  • Styrkede hans motorik
  • Gav ham tilpas med stimuli
  • Som gjorde ham stærk og robust
  • Som styrkede vores kontakt til hinanden
  • Som var sjov og gav god mening på det stadie hvor han nu engang var i sin udvikling

Og hvordan finder man så lige frem til det når man aldrig har haft et lille barn før, når man er dødhamrende træt efter pludselig ikke at sove hverken dag eller nat, når det at komme i bad og få mad til en selv føles som en udfordring ala bestige Mount Everest? Jo, man søger hjælp, viden og inspiration hos en bred skare af dygtige og erfarne mennesker. Så det gjorde jeg!

Min søn og jeg har gået, og går stadig, til mange forskellige motorik, sang og stimuli aktiviteter rundt omkring i nærområdet, jeg har søgt ideer og viden via apps, via mit eget professionelle område og via videreuddannelse. Jeg har nu efter 1,5 års øvelse, fundet frem til så mange gode, meningsfulde og vigtige motoriske øvelser og styrkende stimuli at jeg ønsker at andre skal kunne gøre brug af min viden. Jeg ønsker at gøre det nemt og tilgængeligt for andre at give deres barn motorik og stimuli på en kærlig, hyggelig og sjov måde. Det skal fx

  • Kunne laves hjemme i stuen, så man ikke behøver at tænke på at man for tredje dag i træk har joggingbukser og hættetrøje på… med dertilhørende pletter af gylp
  • Kunne laves vha. remedier man allerede har i hjemmet
  • Kunne laves vha. billige indkøbte remedier, som måske ovenikøbet slet ikke var handlet ind til det formål at styrke barnets motoriske nysgerrighed
  • Kunne laves vha. produkter som er indkøbt til formålet at styrke barnets motorik

Der findes også faglige og mere dokumenterede grunde til hvorfor det er livsnødvendigt for det lille barn med stimuli, motorik, omsorg og berøring af de nærmeste omsorgspersoner. Disse faglige grunde vil jeg fortælle om i et senere blogindlæg, på en forståelig og ”nede på jorden” måde.

I mit næste blogindlæg vil jeg vil åbne ballet med at vise en sang/leg som kan bruges fra baby er helt nyfødt til barnet er 3-4 år gammel. Legen stimulerer barnets følesans, giver bevidsthed omkring kroppen, øver barnets sprog ved at have rytme via rim og remse og ved de lidt større børn kan det være med til at gøre fx håndvask inden spisetid til en sjov leg. Den hedder ”sko min pony”, og vil både blive beskrevet og vises i et vedhæftet videoklip.

Tusind tak for at du læste med.