5 ting, som du ikke vidst ville blive væk før du fik et barn, – og hvor du fandt det!

  • Låget til saftpresser (citronpresser)! Jeg nyder at kunne presse en appelsin nu og da til min drengs smoothie samt til min mand og jeg, når vi lige har brug for et ordenligt skud C-vitaminer. Min dreng er meget glad for appelsiner og har ofte siddet på køkkenbordet og spist appelsin imens jeg har presset juice. En dag kan jeg ikke finde låget til min saftpresser… det er ikke fordi vores køkkenskabe oser af orden så jeg kigger godt efter både oppe og nede og helt inde bagved, men nej, intet låg. Jeg må altså i gang pr. håndkræft.

I vores køkken har vi en anden skuffe, som er i børnehøjde, med bæreposer. Det bliver ofte noget rod med de poser og når vi ikke kan lukke skuffen mere for poser, som sidder i klemme, folder vi dem pænt sammen og ligger et par stykker ud i vores bil, så vi har nogle til indkøb. Denne morgen kigger min mand på mig med et spørgende blik, mens han løfter låget til saftpresseren ud af poserodet. ”Ahhaaaa” udbryder jeg, ”der var låget!”. Mon ikke vores lille søn har haft en finger med i spillet, da han både er glad for saftpresseren og skuffen med bæreposer.

 

  • Tid! Tid er noget underligt noget… sommetider kan tiden gå meget langsomt og andre gange kan den gå hurtigt. Men efter jeg har fået et barn er tiden ikke kun gået hurtigt, den er simpelthen blevet væk! Vi kan stå op, skifte en ble, sætte os og spise morgenmad og vupti… en time er gået! En time hvor vi også skulle have haft tøj på, børstet tænder, pakket tasken og været på vej ud af døren henholdsvis til vuggestue og på arbejde. Men, nej… når man sidder og spiser havregrød sammen sker der åbenart bare noget med tiden, den bliver væk! Og det er desværre ikke lykkedes mig at finde frem til hvor den forsvinder hen. Hvis nogle af jer har et bud, modtager jeg med kyshånd.

 

  • Små badedyr til badekaret! Man skulle ikke tro at sådan nogle plastikdyr selv kan bevæge sig, men det tror jeg faktisk godt at de kan… Jeg køber et lille net med plastikbadedyr ca. hvert halve år og så bliver de gamle smidt ud så vi ikke risikerer at der gror mug og andre ubehageligheder inde i dem. Jeg er, synes jeg selv, meget omhyggelig med at få de gamle badedyr smidt fint i skraldespanden inden de nye bliver pakket frem. Når min lille dreng så skal have sit aftenbad efter en dejlig aktiv dag med jord under neglene finder jeg kassen med legetøj/badedyr til badekaret frem og finder tre skeer og en kop! Det har min lille dreng en fest over at lege med i badekaret så han lider ingen nød over at badedyrene har forladt deres kasse. Få dage efter finder jeg så badedyr under sengen, i mit tøjskab, i min drengs skuffer med legetøj inde i stuen og under skabet i badeværelset… det er altså nogle meget aktive badedyr vi har her hjemme og sommetider kan jeg også se at nogle af dem egentlig er fra forrige parti af badedyr!

 

  • Mad! Min mad var engang min… det er den ikke mere. Min søns livret er det, jeg spiser, og så har jeg bare at dele. Da min søn begyndte at spise mad sammen med os ved spisebordet var han meget interesseret i det, der lå på min tallerken, også selvom at han havde det samme på sin tallerken. Han er dog ved at forstå nu at vi spiser det samme mad, fra de samme gryder som er lavet i det samme køkken. Men, for få måneder siden kunne jeg stadig lige tage mig et lille knækbrød, spise en lille chokolade eller bare åbne køleskabet for at se hvad vi skulle handle ind. Det er slut nu! Altså medmindre at jeg er frisk på at sønnike lige skal smage, have en rugbrødsmad eller pege på de bagerste madvarer i køleskabet og undersøge dem. Vi har en dreng som er god til at spise, hvilket er helt fantastisk, men det gør også bare at vores mad er… væk! Jeg finder det dog dagligt i hans bleer i en lidt mere brugt variation…

 

  • Min baby! Jeg har fået sætningen, ”tiden går stærkt, nyd din baby!”, af vide mange gange, men folk fortæller ikke den fulde sandhed… Jeg sad og nussede min lille baby og lyttede til ”gugu gaga” lyde, så blinkede jeg, og da jeg åbner øjnene igen løber der en stor tumling rundt med låget til min saftpresser i den ene hånd, et badedyr i den anden hånd og siger ”mor mor, mad mad”! Jeg er stolt, glad og elsker det dejlige lille mennesker. Men min baby er væk! Pist væk! Halvandet år efter jeg fødte en lille sårbar baby har jeg nu en stærk, modig tumling som har sin egen mening, som slet ikke har tid til at sidde og kramme med mig hele dagen og som er vokset 6 størrelser i tøj!