Blomsterkransen

Billeder… flere billeder.

Ja, jeg elsker altså bare billeder!

  • Jeg elsker den historie man kan fortælle med billeder.
  • Jeg elsker og bliver meget beæret over når nogle vil bruge mig på deres billeder.
  • Jeg elsker den forberedelse og de tanker jeg har før jeg skal have taget billeder, hvilket tøj vil passe bedst til billederne, hvordan med håret og makeup og skal der accessoires til?
  • Jeg elsker den udfordring, som jeg bliver stillet når jeg skal have taget billeder. Udfordringen i hvilken lokation jeg nu skal til. Jeg tager det som en vigtig opgave at kunne arbejde godt med lokationen uanset om det er en skov hvor skovbunden er fyldt med mudder, blade og halvrådne svampe, om det er en strand hvor folk kommer gående med deres hunde, som pludselig befinder sig inde i kameraets vinkel, om det er i et oplyst studie hvor alting skal stå meget præcist og aftalt og man ikke må have beskidte fødder, eller om det er i en privat lejlighed, hvor man aldrig har været før.

Dette billede er et eksempel på, at en lokation sagtens kan være i et andet menneskes hjem, endda på vedkommenes seng, sammen med en fremmed hund. Jeg er tryg ved de fotografer, som jeg har samarbejde med, ellers vil jeg slet ikke lave billeder sammen med dem. Dette billede er taget af den utroligt dygtige fotograf Lotte Botteleth. En meget dygtig kvinde, som har lært mig, at et billede skal fortælle en historie… i dette tilfælde er det en historie om en kvinde som er gravid, hun glæder sig, hun nyder at vise den nyindkøbte bamse frem til hendes hund og trykker kærligt bamsen ind til maven, de befinder sig begge i naturlige omgivelser for en højgravid kvinde og nyder øjeblikket.

  • Jeg elsker at høre fotografens begejstring når det der ene billede bare sidder lige i øjet… Der bliver ofte taget 200-300 billeder, hvor så 3-4 af billeder bliver gode og dem som vil blive brugt. Men, det er tydeligt at høre og mærke når de enkelte fantastiske billeder er kommet i kameraet. Det er skønt!
  • Jeg elsker at modtage de gode billeder, at kigge på dem, vurdere dem og vise dem til hele verden.

Jeg er altså kommet frem til, at min blog også vil indeholde billeder, men ligeså vigtigt også historierne til billederne.

Men, her er ikke tale om overnaturlige og glansbilledeagtige billeder og fortællinger! … Jeg er en 36 årig kvinde, mor og pædagog… og på ingen måde fotomodel smuk, høj og slank. Jeg er en ganske almindelig travl kvinde, som elsker at hoppe i vandpytter sammen med min søn, som har negle der knækker indimellem, som godt kan lide et stykke chokolade, også på en tirsdag, og som har en vasketøjskurv der aldrig er tom, ligesom størstedelen af Danmarks befolkning. I må derfor ikke være bange for at følge mig og læse mine historier, for jeg er ligeså perfekt og uperfekt som jer!

Denne oktober måned blev jeg spurgt om jeg ville være med til at vise nogle smukke blomsterkranse og blomsterbuketter frem på billeder. Jeg var ikke i tvivl, da det var den meget dygtige fotograf Malene, som spurgte mig.

Jeg ved, at hun er skøn at arbejde sammen med og er fantastisk god til at få det smukke frem i dem hun har foran kameraet.

Malene havde modtaget nogle utroligt smukke buketter og en fantastisk blomsterkrans af aarstidens blomster.

Blomst 1

Blomst 2

På disse to billeder er vi opmærksomme på at mit tøj skal være neutralt, så det er blomsterkransen som er i fokus. Den smukke krans bliver så fint fremhævet ved fotografens redigering af billedet.

Kan i lige forstille jer at møde op til en sommefest i en smuk have, i en luftig sommerkjole med denne krans om hovedet, WOW!

Blomst 3

Blomst 4

På disse to billeder er vi kravlet længere ind i skoven. Vi bruger halstørklæde og vanter til at fortælle historien om, at dette er en efterårsdag i oktober. Blomsterne træder så smukt frem!

…. og hvem ville ikke elske at have en smuk og farverig buket med hjem til den søde veninde som fortjener et kram og et varmt smil, til den flittige kæreste som igen igen har klaret opvasken eller til den kærlige mor som altid har stået klar med åbne arme og en kop varm kakao!?

Har du eller din butik noget som i gerne vil have vist frem på billeder, er i altid velkomne til at kontakte mig.

Tlf: 28 76 60 07

Tusind tak fordi i læste med.

“Flyveren”

Jeg vil nu præsentere jer for en øvelse som vi er meget glade for hjemme hos os.  – Vi kalder den for ”flyveren” og den kan bruges fra baby er 0-3 måneder og op til at man ikke kan løfte barnet mere.

Hvad øvelsen er godt for:

Øvelsen træner din babys balancesans og musklerne omkring ryg og nakke. Vi vil gerne have baby til at ligge så meget som muligt på maven når de er vågne, for både at træne ryg og nakke, men også for at forebygge fladt baghoved. Denne øvelse er med til at gøre det spændende og sjovt for baby at træne ryg og nakke, da der er nærvær med den voksne og baby bliver bevæget rundt i rummet og oplever på den måde verden fra en helt ny vinkel.

Hvordan laver man øvelsen:

Jeg har erfaret at det fungerer bedst for os, hvis jeg har den ene arm mellem babys ben og holder hånden på maven og den anden arm ned langs med halsen, mellem armene og holder hånden på brystet. Se billedet –

Når baby er på plads i armene svinger jeg baby frem og tilbage samtidig med, at jeg bevæger mig rundt i rummet.

Tal opmuntrende til baby, så baby ved at alt er godt og trygt.

Vær opmærksom på:

Når man laver øvelser med baby, vil jeg altid henvise til mit blogindlæg omkring ”retningslinier”, som bl.a. omhandler:

  • at man altid skal lytte til babyen
  • at man aldrig må tvinge en øvelse igennem
  • nogle dage er babyen helt vildt frisk på at lave øvelser og andre dage fungerer det bare ikke, og så skal man lade vær.

Og lige m.h.t. til denne øvelse skal man som voksen selv være opmærksom på om man har styrken til at svinge babyen i armene. Med en lille ny baby på 0-3 måneder er det nok ikke noget problem for de fleste, men når babyen ikke heeelt er baby mere, men en lille dreng på 13-14 kg, ligesom min, skal musklerne i armene, i ryggen, i lænden og i benene være aktive og spænde op, for at man ikke laver skader på sig selv.

Rigtig god fornøjelse – I er heldige at have hinanden.