Familiebilleder… i bevægelse

Billeder, mange billeder.
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at dokumentere og tænke tilbage via billeder. Jeg tror, at Storms liv de første halvandet år er dokumenteret via billeder med 2-3 billeder pr dag. Billederne er fremkaldt og sat i album… om jeg har mange fotoalbum i hjemmet? JEP! – her er et lille smugkig på én af hylderne med album…

Hvorfor billeder?
Jeg tror, at min begejstring for billeder stammer fra min egen tid som lille pige. Min mor var god til at få taget billeder af familien ved højtider og mærkedage, og jeg husker da også, at jeg selv havde et børnevenligt kamera som lille pige. Mit kamera blev dog mest brugt til at tage billeder af ynglingshestene fra rideskolen. Dengang, i 1990’erne, havde man én film i et kamera som oftest kunne indeholde 24 billeder. Når alle 24 billeder i filmen var taget, hvilket sagtens kunne tage 2-3 måneder, da man kun tog billeder når der var noget helt bestemt at forevige, skulle man cykle til Bilka for at få billederne fremkaldt. Efter ca. 14 dages ventetid kunne man så cykle tilbage til Bilka for at finde sine billeder i en lille fotolomme blandt tusindvis af andre menneskers billeder. Først dér fandt man ud af:

  • Jo, man var kommet til at lukke øjnene på billedet fra første dag i 2.A.
  • Jo, man havde kigget forbavset på frække fætter Jesper som havde taget blusen over hovedet på det årlige familiebillede, og familiebilledet lignede endnu engang noget fra en komediefilm.
  • og, ups! man kunne overhovedet ikke huske navnene på de fire forskellige brune heste som man havde taget billeder af.

Jeg studerede altid billederne inden jeg overhovedet nåede hjem, for jeg syntes det var så spændende at se hvad der egentligt havde gemt sig i kameraets film. Alle disse billeder blev så efterfølgende sat i rette albums. Der var bl.a. albums til ynglingshestene, et album med skolekammerater og et album, som min mor styrede, som fulgte årets gang. Disse albums blev ofte taget ned fra hylderne og kigget i.
Her er et lille smugkig ind i et af min mors fine albums…

Jeg ønsker selv at kunne give mit barn nogle minder, som han kan kigge tilbage på og spørge ind til når han bliver lidt større. Allerede nu er han utrolig begejstret for billeder og bruger flittigt sit eget lille album. Inde i det album er der billeder af hans nærmeste familie. Vi taler om oplevelser han har haft med de forskellige familiemedlemmer og sætter navne på. Det skaber en genkendelse, historiefortællinger, en dialog og en god sprogudvikling.

Hvordan så mange billeder?
Når hjertet er ved at boble over af kærlighed for ens lille barn, er det fantastisk at man kan gribe sin smartphone, snubbe et hurtigt billede og lægge telefonen væk igen, så man fortsat kan nyde øjeblikket med barnet. Derudover har jeg været flittig til at gemme billeder af min dreng som hans far eller bedsteforældre har taget og sendt til mig over sms, derfor er der hurtigt blevet skabt mange billeder af den lille dreng. Jeg vælger at få de allerbedste, sjoveste og skønneste billeder fremkaldt ca. hvert halve år. Så kan jeg tømme telefonen for billeder og kaste mig ud i nye sjove oplevelser som skaber nye minder og nye billeder, uden at telefonen bliver helt overfyldt.
Men, en ting er selv at tager billeder, hvilket jeg bestemt ikke er nogen ekspert til, en anden ting er at få en professionel til at tage nogle billeder af familien. En professionel har et helt unikt øje for lys, vinkel, stemning og farver, hvilket jeg slet ikke formår når min dreng står øverst oppe på rutsjebanen og synger ”ija ija åhhh”, og jeg er lige dele bekymret for om han skal falde ned, og samtidig mega imponeret over at han har formået at komme helt derop selv, og lige skal forevige øjeblikket via kameraet.

En nærværende ekspert.
Jeg benytter mig derfor, engang imellem, af en professionel fotograf. Jeg har med tiden, og efter brug af flere forskellige fotografer, fundet frem til, at jeg bedst kan lide at kigge på billeder, som er taget i naturlige omgivelser. For mig fortæller et billede en historie, skaber et minde og bliver en stor del af ens hukommelse når man er naturlig, i leg, sig selv, sammen med dem man gerne vil foreviges sammen med og i omgivelser som giver mening at være i. Derfor har vi, denne morgen i maj måned, lokket fotografen med ud i skoven og på stranden, hvilket er nogle omgivelser vi bor lige ved siden af og ofte benytter os af. Fotografen fulgte os rundt på tur og vi skulle hverken tænke på flotte vinkler, den rette opsætning eller om vores dreng nu smilte på det rigtige tidspunkt. Vi skulle bare være en familie på tur, som vi ofte er. Det er der kommet nogle vanvittige gode billeder ud af, billeder som fortæller en historie og har skabt et stort, dejligt og varmt minde…

Fotografen som vi har benyttet os af til disse billeder er Malene som har facebooksiden smukstil by: m e a

https://www.facebook.com/smukstilbymea/

Hun har ved vores fotografering været utrolig sød, nærværende og meget børnevenlig. Hun kan helt klart anbefales. Det er vigtigt, at man finde en fotograf som har en billedestil som man synes om, hvilket man ofte kan se via deres hjemmesider/facebooksider. Derudover er det utrolig vigtigt, at man har en god dialog med fotografen, for at man selv kan være tryg og se afslappet og behagelig ud på billederne. Men også for at fotografen har en ide om hvad man som kunde ønsker og på bedste vis kan opfylde ens ønsker. Jeg vil, i et andet blogindlæg, gå mere i dybden med hvilke forskellige fotostile jeg har haft kastet mig ud i.
Det er i hvert fald ikke sidste gang at vi, som familie, kaster os foran Malenes kameralinse.

Tusind tak fordi I læste med, og husk i er altid velkomne til at komme med kommentarer og spørgsmål.

4 meninger om “Familiebilleder… i bevægelse”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.