Uden mad og drikke, duer helten ikke!

Når der bliver leget, sunget og tumlet skal der også noget god og fornuftig mad til. Jeg vil derfor dele en lille mellemmåltids opskrift med jer, som vi er meget glade for hjemme hos os.
Opskriften har jeg fået fra Hudeplejecentret i Greve i forbindelse med et kostforløb.
Storm er med i køkkenet og med til at smage på de forskellige ingredienser efterhånden som de bliver hældt i foodprocesseren… åhhh jo, han har både smagt på husk, chiafrø, koksolie og vaniliesukker… det sidste var dog det mest interessante!
Han følger spændt med når alt bliver målt af, talt og hældt op i foodprocesseren. Jeg nyder at have ham med i køkkenet. Jeg er ikke den store kok, så for mig er det fantastisk at have en lille dreng med, som synes det er spændende, hvilket gør madlavningen meget sjovere. Når alle ingredienser er hældt i, får Storm lov til at tænde og slukke for foodprocesseren, imens finder jeg en pande frem og kokosolien som skal bruges der på. Vi snakker om at panden bliver varm. Sommetider sidder han og kigger på at pandekagerne tager farve og andre gange vil han gerne ned og lege.

Så snart første hold pandekager er færdige og nedkølet laver jeg en lille tallerken til ham, som består af 1-2 bananpandekager og lidt frisk frugt og et glas vand. Hvis han leger får han maden over til legen, så han kan gå og små-hygge-spise imens han leger og hvis han vil op på køkkenbordet får han lov til at sidde der og spise imens jeg laver resten af bananpandekagerne.

For mig behøver dette måltid ikke at være et måltid som SKAL spises ved et bord på en stol, det må godt forbindes med leg og hygge og samtidig give sund og god energi.

Her er opskriften:

Bananpandekager

1 banan

2 æg

2 spsk. Fiberhusk

1 spsk. chiafrø

Lidt vanilliepulver

Blend det hele sammen i en foodprocesser

Steg små klatter i lidt kokosolie på en pande. Spis dem som mellemmåltider med lidt frisk frugt.

Jeg laver ofte dobbeltportion, for så er der lidt banapandekager til dagen efter. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ofte også tager et par stykke med på arbejde.

En lille billedecollage af vores lille bananpandekage-proces.

Rigtig god fornøjelse, og velbekomme…

Skriv endelig hvis i har spørgsmål eller kommentarer, tak for at i læste med.

Familiebilleder… i bevægelse

Billeder, mange billeder.
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at dokumentere og tænke tilbage via billeder. Jeg tror, at Storms liv de første halvandet år er dokumenteret via billeder med 2-3 billeder pr dag. Billederne er fremkaldt og sat i album… om jeg har mange fotoalbum i hjemmet? JEP! – her er et lille smugkig på én af hylderne med album…

Hvorfor billeder?
Jeg tror, at min begejstring for billeder stammer fra min egen tid som lille pige. Min mor var god til at få taget billeder af familien ved højtider og mærkedage, og jeg husker da også, at jeg selv havde et børnevenligt kamera som lille pige. Mit kamera blev dog mest brugt til at tage billeder af ynglingshestene fra rideskolen. Dengang, i 1990’erne, havde man én film i et kamera som oftest kunne indeholde 24 billeder. Når alle 24 billeder i filmen var taget, hvilket sagtens kunne tage 2-3 måneder, da man kun tog billeder når der var noget helt bestemt at forevige, skulle man cykle til Bilka for at få billederne fremkaldt. Efter ca. 14 dages ventetid kunne man så cykle tilbage til Bilka for at finde sine billeder i en lille fotolomme blandt tusindvis af andre menneskers billeder. Først dér fandt man ud af:

  • Jo, man var kommet til at lukke øjnene på billedet fra første dag i 2.A.
  • Jo, man havde kigget forbavset på frække fætter Jesper som havde taget blusen over hovedet på det årlige familiebillede, og familiebilledet lignede endnu engang noget fra en komediefilm.
  • og, ups! man kunne overhovedet ikke huske navnene på de fire forskellige brune heste som man havde taget billeder af.

Jeg studerede altid billederne inden jeg overhovedet nåede hjem, for jeg syntes det var så spændende at se hvad der egentligt havde gemt sig i kameraets film. Alle disse billeder blev så efterfølgende sat i rette albums. Der var bl.a. albums til ynglingshestene, et album med skolekammerater og et album, som min mor styrede, som fulgte årets gang. Disse albums blev ofte taget ned fra hylderne og kigget i.
Her er et lille smugkig ind i et af min mors fine albums…

Jeg ønsker selv at kunne give mit barn nogle minder, som han kan kigge tilbage på og spørge ind til når han bliver lidt større. Allerede nu er han utrolig begejstret for billeder og bruger flittigt sit eget lille album. Inde i det album er der billeder af hans nærmeste familie. Vi taler om oplevelser han har haft med de forskellige familiemedlemmer og sætter navne på. Det skaber en genkendelse, historiefortællinger, en dialog og en god sprogudvikling.

Hvordan så mange billeder?
Når hjertet er ved at boble over af kærlighed for ens lille barn, er det fantastisk at man kan gribe sin smartphone, snubbe et hurtigt billede og lægge telefonen væk igen, så man fortsat kan nyde øjeblikket med barnet. Derudover har jeg været flittig til at gemme billeder af min dreng som hans far eller bedsteforældre har taget og sendt til mig over sms, derfor er der hurtigt blevet skabt mange billeder af den lille dreng. Jeg vælger at få de allerbedste, sjoveste og skønneste billeder fremkaldt ca. hvert halve år. Så kan jeg tømme telefonen for billeder og kaste mig ud i nye sjove oplevelser som skaber nye minder og nye billeder, uden at telefonen bliver helt overfyldt.
Men, en ting er selv at tager billeder, hvilket jeg bestemt ikke er nogen ekspert til, en anden ting er at få en professionel til at tage nogle billeder af familien. En professionel har et helt unikt øje for lys, vinkel, stemning og farver, hvilket jeg slet ikke formår når min dreng står øverst oppe på rutsjebanen og synger ”ija ija åhhh”, og jeg er lige dele bekymret for om han skal falde ned, og samtidig mega imponeret over at han har formået at komme helt derop selv, og lige skal forevige øjeblikket via kameraet.

En nærværende ekspert.
Jeg benytter mig derfor, engang imellem, af en professionel fotograf. Jeg har med tiden, og efter brug af flere forskellige fotografer, fundet frem til, at jeg bedst kan lide at kigge på billeder, som er taget i naturlige omgivelser. For mig fortæller et billede en historie, skaber et minde og bliver en stor del af ens hukommelse når man er naturlig, i leg, sig selv, sammen med dem man gerne vil foreviges sammen med og i omgivelser som giver mening at være i. Derfor har vi, denne morgen i maj måned, lokket fotografen med ud i skoven og på stranden, hvilket er nogle omgivelser vi bor lige ved siden af og ofte benytter os af. Fotografen fulgte os rundt på tur og vi skulle hverken tænke på flotte vinkler, den rette opsætning eller om vores dreng nu smilte på det rigtige tidspunkt. Vi skulle bare være en familie på tur, som vi ofte er. Det er der kommet nogle vanvittige gode billeder ud af, billeder som fortæller en historie og har skabt et stort, dejligt og varmt minde…

Fotografen som vi har benyttet os af til disse billeder er Malene som har facebooksiden smukstil by: m e a

https://www.facebook.com/smukstilbymea/

Hun har ved vores fotografering været utrolig sød, nærværende og meget børnevenlig. Hun kan helt klart anbefales. Det er vigtigt, at man finde en fotograf som har en billedestil som man synes om, hvilket man ofte kan se via deres hjemmesider/facebooksider. Derudover er det utrolig vigtigt, at man har en god dialog med fotografen, for at man selv kan være tryg og se afslappet og behagelig ud på billederne. Men også for at fotografen har en ide om hvad man som kunde ønsker og på bedste vis kan opfylde ens ønsker. Jeg vil, i et andet blogindlæg, gå mere i dybden med hvilke forskellige fotostile jeg har haft kastet mig ud i.
Det er i hvert fald ikke sidste gang at vi, som familie, kaster os foran Malenes kameralinse.

Tusind tak fordi I læste med, og husk i er altid velkomne til at komme med kommentarer og spørgsmål.

De grønne madrasser

Kender i det når man bare lige skal et smut i Ikea efter en lille skammel til entréen? Man får lokket manden med med argumentet: “det tager kun en halv time og vi går direkte efter skammel afdelingen”, men fire timer og mange forskellige møbelafdelinger senere går man derfra med tre grydeskeer, en potteplante, et legekøkken, maven fyldt med billige hvidløgsbrød og to grønne madrasser.
Se det kender jeg til… og det var sådan cirka det der skete den onsdag eftermiddag hvor vi fik noget af Storms bedste legetøj med hjem… de grønne madrasser.
Vi havde en forestilling om at madrasserne skulle bruges som underlag til lidt gymnastik og leg, men for pokker hvor kan de bare bruges til så meget mere end det.
Dette er ikke en reklame for grønne madrasser men en vidensdeling om at det findes redskaber rundt omkring i butikker, som kan købes for en billig penge og som kan skabe utrolig meget glæde, selvtillid, kreativ tænkning og fysisk aktiv leg.
Storm startede med at udforske madrasserne i kravlende tilstand. Vi lavede trapper ud af dem, rutsjebane, højt tårn og bilbane. Jeg er altid ved storms side når han skal udforske noget nyt, holder ham i hånden når han skal hjælpes med balancen men derefter trækker jeg mig lidt tilbage og lader ham opleve og lære gennem egen krop.
Jeg har via billederne skabt et lille indblik i hvordan madrassene bruges hjemme hos os, og jeg ved at der findes mange flere muligheder.

Derudover har jeg lavet en ærlig video som viser hvordan Storm udforsker madrassernes muligheder og det ses tydeligt at hans motorik og hjerne arbejder på højtryk.

Rigtig god fornøjelse… i er heldige at have hinanden.

De grønne madrasser vi bruger er købt i Ikea Taastrup. De hedder PLUFSIG Gymnastikmåtte og kostede 199kr pr. madras.