”Inde i den mørke hule”

Jeg vil her præsentere jer for en sangleg, som kan bruges med helt små spædbørn og op til børnene er i børnehavealderen, bare man justerer den lidt undervejs.

Inden jeg præsenterer jer for sanglegen vil jeg hæfte en meget vigtigt viden på, som jeg hele tiden er opmærksom på, når jeg leger og synger med min dreng.

Vi fødes med langt flere hjerneceller, end vi nogensinde vil komme til at bruge. Stimuli fra omgivelserne og især relationen til omsorgspersonerne (mor og far) er bestemmende for, hvilke celler i hjernen som der styrkes og hvilke der vil forsvinde. Hjernen udvikler sig hele livet, men den er meget påvirket af barnets første erfaringer med livet. Det er altså i barnets første leveår at der lagres en hukommelse, som vil påvirke barnet i hvordan det vil møde verden, resten af dets liv. (Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og hjertet af Anni Mortensen) 

Dette gør, at jeg altid er meget opmærksom på, hvordan jeg møder min dreng, hvilket jeg også bruger i denne sangleg.

Sanglegen til spædbørn:

Da han var lille spæd sang jeg sangen for ham, uden at gemme øjnene væk, da øjenkontakten, rytmen, rimene og mit glade ansigt, var det vigtige for ham.

Sanglegen til tumling:

Nu kender han sangen, rytmen og legen. Jeg synger sangen for ham og gemmer kun øjnene væk i kort tid, for derefter at genskabe øjenkontakten. Det er meget vigtigt for mig ikke at skræmme ham! Derfor giver jeg ham et glad bredt smil og et ”Hej” når vi finder øjenkontakten igen. Det hænger sammen med, at han skal vokse op med en tro på at verden og andre mennesker ikke er ude på at skræmme ham for et kort øjebliks grin. Han må godt tro på at mennesker vil ham det bedste og at han altid vil kunne stole på de mennesker, der står ham nært. Derfor siger jeg altid ”Hej” til ham og aldrig ”BØØØHHHH” – hvilket også gælder, når vi leger gemmeleg, fangeleg m.m.

Sanglegen til børnehavebørn:

Jeg bruger også sanglegen i mit arbejde med børnehavebørn. Der nyder børnene, hvis de kan få lov til at kravle under bordene på stuen og så synger jeg fx:
…ved i hvad jeg tror det er hundene der bor inde i hulen
Så kommer børnene frem med store grin og siger ”vov vov vov”. Så kan man justerer legen med alle mulig forskellige dyr, og på den måde følge børnenes spor alt efter hvilke dyr de er optaget af i lige den periode. Det kan dog være en udfordring når vi skal finde frem til hvad en giraf og kålorm siger…

Inde i den mørke hule:

Inde i den mørke hule,
pusler det en lille smule,
ved du hvad jeg tror,
det er mor der bor,
inde i hulen

Rigtig god fornøjelse – I er heldige at have hinanden.

5 ting, som du ikke vidst ville blive væk før du fik et barn, – og hvor du fandt det!

  • Låget til saftpresser (citronpresser)! Jeg nyder at kunne presse en appelsin nu og da til min drengs smoothie samt til min mand og jeg, når vi lige har brug for et ordenligt skud C-vitaminer. Min dreng er meget glad for appelsiner og har ofte siddet på køkkenbordet og spist appelsin imens jeg har presset juice. En dag kan jeg ikke finde låget til min saftpresser… det er ikke fordi vores køkkenskabe oser af orden så jeg kigger godt efter både oppe og nede og helt inde bagved, men nej, intet låg. Jeg må altså i gang pr. håndkræft.

I vores køkken har vi en anden skuffe, som er i børnehøjde, med bæreposer. Det bliver ofte noget rod med de poser og når vi ikke kan lukke skuffen mere for poser, som sidder i klemme, folder vi dem pænt sammen og ligger et par stykker ud i vores bil, så vi har nogle til indkøb. Denne morgen kigger min mand på mig med et spørgende blik, mens han løfter låget til saftpresseren ud af poserodet. ”Ahhaaaa” udbryder jeg, ”der var låget!”. Mon ikke vores lille søn har haft en finger med i spillet, da han både er glad for saftpresseren og skuffen med bæreposer.

 

  • Tid! Tid er noget underligt noget… sommetider kan tiden gå meget langsomt og andre gange kan den gå hurtigt. Men efter jeg har fået et barn er tiden ikke kun gået hurtigt, den er simpelthen blevet væk! Vi kan stå op, skifte en ble, sætte os og spise morgenmad og vupti… en time er gået! En time hvor vi også skulle have haft tøj på, børstet tænder, pakket tasken og været på vej ud af døren henholdsvis til vuggestue og på arbejde. Men, nej… når man sidder og spiser havregrød sammen sker der åbenart bare noget med tiden, den bliver væk! Og det er desværre ikke lykkedes mig at finde frem til hvor den forsvinder hen. Hvis nogle af jer har et bud, modtager jeg med kyshånd.

 

  • Små badedyr til badekaret! Man skulle ikke tro at sådan nogle plastikdyr selv kan bevæge sig, men det tror jeg faktisk godt at de kan… Jeg køber et lille net med plastikbadedyr ca. hvert halve år og så bliver de gamle smidt ud så vi ikke risikerer at der gror mug og andre ubehageligheder inde i dem. Jeg er, synes jeg selv, meget omhyggelig med at få de gamle badedyr smidt fint i skraldespanden inden de nye bliver pakket frem. Når min lille dreng så skal have sit aftenbad efter en dejlig aktiv dag med jord under neglene finder jeg kassen med legetøj/badedyr til badekaret frem og finder tre skeer og en kop! Det har min lille dreng en fest over at lege med i badekaret så han lider ingen nød over at badedyrene har forladt deres kasse. Få dage efter finder jeg så badedyr under sengen, i mit tøjskab, i min drengs skuffer med legetøj inde i stuen og under skabet i badeværelset… det er altså nogle meget aktive badedyr vi har her hjemme og sommetider kan jeg også se at nogle af dem egentlig er fra forrige parti af badedyr!

 

  • Mad! Min mad var engang min… det er den ikke mere. Min søns livret er det, jeg spiser, og så har jeg bare at dele. Da min søn begyndte at spise mad sammen med os ved spisebordet var han meget interesseret i det, der lå på min tallerken, også selvom at han havde det samme på sin tallerken. Han er dog ved at forstå nu at vi spiser det samme mad, fra de samme gryder som er lavet i det samme køkken. Men, for få måneder siden kunne jeg stadig lige tage mig et lille knækbrød, spise en lille chokolade eller bare åbne køleskabet for at se hvad vi skulle handle ind. Det er slut nu! Altså medmindre at jeg er frisk på at sønnike lige skal smage, have en rugbrødsmad eller pege på de bagerste madvarer i køleskabet og undersøge dem. Vi har en dreng som er god til at spise, hvilket er helt fantastisk, men det gør også bare at vores mad er… væk! Jeg finder det dog dagligt i hans bleer i en lidt mere brugt variation…

 

  • Min baby! Jeg har fået sætningen, ”tiden går stærkt, nyd din baby!”, af vide mange gange, men folk fortæller ikke den fulde sandhed… Jeg sad og nussede min lille baby og lyttede til ”gugu gaga” lyde, så blinkede jeg, og da jeg åbner øjnene igen løber der en stor tumling rundt med låget til min saftpresser i den ene hånd, et badedyr i den anden hånd og siger ”mor mor, mad mad”! Jeg er stolt, glad og elsker det dejlige lille mennesker. Men min baby er væk! Pist væk! Halvandet år efter jeg fødte en lille sårbar baby har jeg nu en stærk, modig tumling som har sin egen mening, som slet ikke har tid til at sidde og kramme med mig hele dagen og som er vokset 6 størrelser i tøj!

Hvordan Netto skærpede mine sanser!

Hvordan skal jeg kunne sætte mig ind i hvordan i som nybagte forældre har det når i skal prøve nye aktiviteter som fx. stimuli, motorik og leg…. Jo, det skal jeg fortælle…

Den farlige Netto tur

Da jeg blev forældre til min lille søn skete der det at jeg kunne se ALLE farer i verden, og jeg mener ALLE. Jeg ved ikke om det var en ekstra sans som lige poppede op eller om jeg bare blev en almindelig beskyttende mor, men i kan tro alt blev overvejet, observeret og tænkt meget grundigt igennem. Jeg kan huske da jeg valgte at trille i Netto med min lille søn første gang. Det tager ca. 5 minutter fra mit hus at gå til Netto, men alligevel var jeg meget tæt på at skrive til kommunen om de dog ikke kunne sørge for at fortovet blev lavet, for det var da fuldstændigt i udu. Jeg følte at barnevognen bumbede afsted og at sønnike både fik piskesmæld og blev rundtosset af at ligge nede i barnevognen på grund af alle de ujævne og kantede fliser. Det lykkedes os dog at komme til Netto uden han led overlast. Men hold da fast, hvor kan Netto være en potentiel fare for en lille baby i en barnevogn, når man er nybagt mor. Da vi trillede ind i butikken og jeg stod ved grøntafdelingen og overvejede om det overhovedet var så vigtigt at min mand og jeg fik mad, hørte jeg en mand hoste! Hoste!… Lige her i Netto hvor jeg har min lille søn. Kunne han dog ikke blive hjemme, når han nu tydeligvis var så syg, han skulle da i hvert fald ikke stå lige her i Netto og smitte min lille søn med alverdens sygdomme. Vi vovede os dog stille afsted efter de mest nødvendige varer, dog i en stor bue uden om den hostende mand. Men, så mødte vi en dame! En dame!… som var meget interesseret i at se hvad det var for en lille baby jeg havde i den sprit nye barnevogn. Da hun var lige ved at kigge ned til ham, smilte jeg forsigtigt til hende og sagde ”han sover, shhh” og trillede så hurtigt op til kassen. Kassen!… som lige pludselig larmede, bippede og båttede højere end nogen Netto kasse nogensinde havde gjort før. Sikke en larm! Og hvordan skulle jeg både holde mit jerngreb i barnevognen samtidig med at jeg skulle betale. Det måtte da være traumatisk for min lille søn at ligge nede i barnevognene og høre al den larm som han jo ikke vidst hvor kom fra! Det lykkedes mig dog at få betalt, vi kom ud af butikken, trillede hjem over det ujævne fortov og kom sikkert ind i vores trygge hus, hvor Netto-oplevelsen lige skulle fordøjes arm i arm… Eller jeg skulle lige fordøje oplevelsen og forstå mine skarpe nye sanser, for min lille søn havde ligget trygt, varmt og godt og havde intet bemærket udover tryghed og lidt frisk luft.

Jeg kan i dag grine af oplevelsen og det skal også siges at sønnike og jeg nu kan tage i Netto helt uden problemer og traumatiske oplevelser. Men, det er en oplevelse som er med til at definere mig som mor og som gør at jeg kan sætte mig ind i hvordan det er for nybagte forældre, som har samme skarpe advarselssanser, som mig.

Derfor forsøger jeg med denne blog at give en forudsigelighed og et indblik for de nye forældre i hvem jeg er og hvad stimuli, motorik og leg er for noget.

– Tak for at du læste med,  i er heldige at have hinanden.